Vorupør - sommerhuse ved charmerende kystby
Det lille fiskerleje Nørre Vorupør eller blot Vorupør ligger ved Vesterhavet 20 km vest for Thisted, og tilbyder en tilbagelænet og hyggelig feriestemning. Her kan du geare ned i et af byens sommerhuse, nyde synet af fiskerbådene på stranden eller opleve den til tider barske natur, der omringer den lille kystby.
Sommerhusferie i Vorupør
Fra Vorupørs bymidte leder den lange Vesterhavsgade mod havet til landingspladsen, der gennem generationer har været byens livsnerve. Fiskeriet spiller en væsentlig rolle i det lille samfund, og gør det til stadighed, men tilflyttere og feriegæster har også fået øjnene op for Vorupørs autentiske og afslappede stemning, og det er medvirkende til, at den tidligere lidt søvnige kystby nu har en del at byde på.
Afslappende ferie
Det er blandt andet bølgerne ved Vorupør og Klitmøller , der i de senere år har sat Thy på landkortet, ikke mindst blandt surfere, og med deres indtog har området oplevet en fornyelse, der også falder i god jord hos turisterne. For området er nu på en og samme tid jordnært og moderne - her kan du nyde roen og bølgerne uden at skulle gå på kompromis med restaurantbesøg og andre oplevelser, og det skaber et skønt udgangspunkt for en afslappende ferie.
Særligt om sommeren, hvor Vorupør emmer af liv, er der et flot udbud af spisesteder, der passer til hele familien. I byen ligger der også et velassorteret supermarked med egen slagterafdeling, ligesom Vorupør Slagter også tilbyder lækre delikatesser.
Cold Hawaii - vandhundenes paradis
Vorupør er efter sigende blandt de 5 bedste windsurfingsspots i Europa, og det har fået en del både danske og udenlandske surfere til at rykke teltpælene op, og flytte til den lille by, hvor nu både fiskeriet og vandsportsturisme er en del af hverdagslivet.
XXX Von Agger bis Hanstholm
Cold Hawaii strækker sig langs vestkysten ved Thy - fra Agger Tange i syd til lidt nord for Hanstholm, og betegner de 31 surfspots, der ligger på denne strækning. Vorupør er som nævnt et af disse spots, og flere steder rundt omkring i den lille fiskerby udlejer butikker udstyr til forskellige typer af vandsport, ligesom der også tilbydes forskellige surfkurser.
Men det er nu ikke kun actionpræget vandsport, der er plads til i Vorupør. Den brede sandstrand, der ligger syd for byen, er ganske fortræffelig til at bade i både sol og vand, og så er der tilmed, hvis vinden er perfekt, mulighed for at se de mange surfere på vandet.
Spisesteder, indkøbsmuligheder og fisk
Byens tilknytning til havet fornægter sig ikke. På havnen ligger to fiskebutikker, hvor røgede lækkerier og andre delikatesser flittigt langes over disken, og på Vesterhavsgade kan du hos Nordsø Akvariet se og røre nogle af de helt almindelige fisk, der lever i havet omkring Vorupør. Stedet har i alt 16 akvarier, hvor du også har mulighed for at studere nogle sjældne fiskearter.
Fisk fra molen
Om sommeren er molen tæt pakket af lystfiskere, der gerne vil have makrel på krogen. Hvis makrellen ikke bider på, er der også mulighed for at fange havaborre og fladfisk, og om vinteren kan du være heldig at fange en torsk. Ved molen er der parkeringsplads og en automat, hvor der kan trækkes orm. Fiskekutteren Skagerak T-248 tilbyder heldagsture i fiskeriets tegn.
Jul året rundt
På Vesterhavsgade ligger Den Gamle Butik, der er besøg værd, hvis du holder af jul. Den specielle vorupørske butik, der holder åbent fra slutningen af marts, er nemlig et sandt mekka for julegale sommerhusgæster og andre med hang til decemberhygge. Her er der julerier fra gulv til loft, og det er nemt at komme i den rette julestemning også om sommeren.
Lej sommerhus i Sønder Vorupør[a]
Vesterhavsgade, der skærer sig ned gennem den lille kystby, er den gennemgående trafikåre, og ad denne kommer du også fra havnen og bymidten til sommerhusene i Vorupør. Lidt syd for byen ligger sommerhusene i Sønder Vorupør.
Strandene mod nord og syd
Stranden, der ligger foran Vorupørs bykerne, er mere til hyggelige slentreture blandt de smukke fiskerbåde end til badning. Vil du gerne en tur i de forfriskende bølger tilbyder stranden nord for Hawblink og syd for molen gode strand- og badeforhold.
Havbad både sommer og vinter
Ved siden af læmolen, der strækker sig 310 meter ud i Vesterhavet, er det også muligt at nyde en dukkert i havbadet. Havbadet er det første af sin slags, hvor handicappede uden hjælpere kan komme helt ud i vandet ved hjælp af en rampe.
Har du lejet sommerhus i Vorupør mellem jul og nytår kan du 4. juledag opleve eller deltage i den store badedag, som er en vinterbadefestival, hvor der i den forbindelse også er fest på Landingspladsen.
Den gamle fiskerby Stenbjerg
Den charmerende fiskerby Stenbjerg ligger i et råt klitlandskab i hjertet af Nationalpark Thy, og det er at leje nogle enkelte sommerhuse i Stenbjerg, der ligger omtrent 5 km syd for Vorupør. I Stenbjerg bor du i den ugenerede, smukke natur, og du skal til Vorupør for at handle ind. I byen er det dog muligt at spise på Stenbjerg Kro, hvor lokale delikatesser gerne indgår i retterne på menukortet.
Rå og uberørt natur
De grønne klitter, der omgiver sommerhusene i Stenbjerg, er i sensommeren et skattekammer af forskellige bær, der vokser vildt i naturen, og på en klar nat kan du betragte stjernerne på himlen over det lille fiskerleje akkompagneret af havets kontinuerlige susen. Her er naturen så rå og uberørt, at man som menneske må føle sig lille.
Stenbjerg Strand og PS Krøyer
Selv den danske maler P.S. Krøyer blev så betaget af naturen her, at han på sin bryllupsrejse med sin udkårne, Marie, malede et billede af hende på stranden i Stenbjerg. Maleriet hænger i dag på Skagens Museum.
En idyllisk Landingsplads
Den idylliske Landingsplads, der ligger ved Stenbjerg, synes at være taget ud af historien for at blive placeret i en anden tid. De maleriske redskabshuse, der omkring år 1900 blev bygget af fiskerne, står der stadig, som da de var i brug, og det er ikke mange steder på den danske vestkyst, at en landingsplads tager sig så idyllisk ud.
Udstillinger om området
I to af de smukke, historiske bygninger er der en udstilling om {{= link_to "Nationalpark Thy", "https://nationalparkthy.dk/" } }og en samling af forskelligt, gammelt værktøj, som har været brugt af fiskere.
På Spilhusmuseet kan du se de store spil, der blev brugt til at trække bådene på land, og i sommerhalvåret kan du gå på opdagelse i Redningsmuseet, der er indrettet i landingspladsens gamle redningshus.
Hvert år på Stenbjergdagen, der finder sted i juli, kan du opleve musik i de gamle redskabshuse, og et pakhus, der er ryddet til fordel for et kæmpemæssigt fiskebord til glæde for de deltagende,
Tvorup Plantage
Nord for Vorupør ligger Tvorup Plantage, der med skiltede mountainbikespor og vandreruter, der blandt andet stækker sig til Klitmøller, nemt danner rammen for en ferieudflugt i det fri. Ved Bøgsted Rende rager en rødmalet båke op over bevoksningen. Det er et af de 11 sømærker langs den jyske vestkyst, der i dag er fredede. Der findes i alt 23 på strækningen, der har fungeret som pejlemærker for skibene.
Navnet Bøgsted Rende betyder byggested ved renden, og her stod der i 1600 -1700-tallet en vandmølle ved bækken, der løber ud i havet. Områdets sandflugt gjorde dog, at vandet sandede til, og vandmøllen blev nedlagt.
Kirkeruinen i klitplantagen
Tvorup Klitplantage er den ældste klitplantage i Thy og er faktisk også en af de ældste i Danmark. Langt størstedelen af plantagen er anlagt i slutningen af 1800-tallet, og nogle af de ældste træer stammer også fra den periode.
I østkanten af plantagen ligger en ruin, hvor Tvorup Kirke en gang stod. Kirken blev nedlagt 1794 på grund af den sandflugt, der hærgende affolkede området. I dag vidner granitsten og den tilbageværende murkernen om det tidligere sogneliv. Den tidligere kirkegård ligger græsklædt omgivet af resterne fra det gamle kirkedige, og stedet er i dag en fredfyldt plet i Tvorup Klitplantage.