Beskrivelse
About this house
I Nørhede ved Sdr. Nissum Fjord, ligger dette hyggelige sommerhus bygget i træ, på en flot naturgrund i rolige omgivelser.
Der er kun 300 m. til fjorden hvor I både finder en lille badestrand og , og vil I en tur til Vesterhavet, har I kun 10 min. til Bjerghuse og Spidsbjerg.
Hyggeligt sommerhus med plads til 7 personer
Drømmer I om en rolig ferie i naturskønne omgivelser? Så er dette hus perfekt til jer - uanset om I rejser med eller uden børn. Med 7 sovepladser og en stor opholdsstue i åben forbindelse med køkkenet, er der god plads til jer allesammen.
Opholdsstuen er husets hjerterum. Her er højt til loftet, store panoramavinduer med udsigt over terrassen og de grønne arealer, og om de store spisebord kan I hygge jer med gode middage. På de køligere dage kan I varme jer ved brændeovnen og slappe af til lyden af de knitrende gløder. I stuen er der Smart TV med parabolantenne og stereoanlæg med CD-afspiller.
Køkkenet er moderne og veludstyret med bl.a. opvaskemaskine, mikrobølgeovn, div. tekniske hjælpemidler og en fryser.
Der er 2 soveværelser med dobbeltsenge samt 1 værelse med en enkeltseng og køjeseng.
Husets store badeværelse er med bruseniche, gulvvarme og ikke mindst et skønt 2 personers spabad og en stor sauna. Der er selvfølgelig også et gæstetoilet.
Indvendigt er der trægulve og i køkkenet vinyl. Der er naturligvis gratis trådløst internet, energibesparende varmpepumpe samt solfanger, der forsyner sommerhuset med varmt vand. Der er også vaskemaskine, tørretumbler, barneseng og højstol.
Skønt udeareal og gode terrasser
Rundt om huset er der en god, stor træterrasse, hvor I kan slappe af og nyde solen. Der er gode læforhold, så på de køligere dage kan I også trække udenfor og nyde solens stråler. Græsplænen indbyder til boldspil og leg, og børnene kan trygt lege i sandkassen og ved gyngestativet.
En kort gåtur fra sommerhuset finder i Nissum Fjord, hvor både store og små kan hygge sig. Der er en lille badestrand, en hyggelig havn med atmosfære og stemning, og i skoven finder I en skovlegeplads.
Sdr. Nissum og Nissum Fjord
I tilfælde af dårligt vejr, kan I tage en kort køretur til Multihallen i Sdr. Nissum. Her finder I et fitnesscenter hvor der er mulighed for at spille squash og andre spil.
Området omkring Nørhede og Nissum Fjord inbyder til vandre-og cykelture i den dejlige natur. Her er også et rigt dyreliv, så I kan nemt møde rådyr, harer og kaniner, når I er på tur i området. Fjorden er også fantastisk til en tur i kajak eller på stand up paddle board.
Afstanden til Vesterhavet og Spidsbjerg Strand er kun 7 km. Herfra kan man cykle eller løbe på vestkyststien og de små veje helt op til klitterne og Husby Klitplantage. Af større byer finder i Thorsminde nord for Nørhede, der er et mekka for bl.a. lystfiskere. Ca. 20 min. kørsel sydpå ligger feriebyen Søndervig, hvor I har gode indkøbsmuligheder, spændende butikker, en god golfbane og meget andet.
Huset
- Barneseng
- Barnestol
- Extra toilet
- Grill
- Ingen kæledyr
- Rygning ikke tilladt
- Varmepumpe
Køkken
- Frysebox (60 l)
- Mikrobølgeovn
- Opvaskemaskine
- Tørretumbler
- Vaskemaskine
Multimedia
- Radio
- TV
- WiFi
Wellness
- Brændeovn
- Gulvvarme bad
- Sauna
- Spa (inde)
3 nærmeste strande (afstande i luftlinje)
- Nørhede Strand – sandstrand fjord/sø (650 m)
- Bjerghuse Strand – lang sandstrand klitter (6 km)
- Spidsbjerg Strand – lang sandstrand (6 km)