Beskrivelse
About this house
På en skøn og ugeneret naturgrund i Blåvand ligger dette i 2021 nyrenoverede stråtækte sommerhus, der rummer plads til helt op til 10 personer. Hold en dejlig familieferie i det vestjyske med både swimmingpool, spabad, sauna og vildmarksbad på terrassen. Fra huset er der kun 400 meter til stranden og 800 meter til Blåvand centrum!
Hyggeligt og hjemligt sommerhus med pool, wellness og brændeovn
I vil straks føle jer hjemme på Ingridsvej 21, hvor I bliver mødt af venlige omgivelser. Sommerhuset er indrettet med komfortable møbler i en hyggelig og hjemlig stil med lyse farver, og de mange vinduer giver jer udsyn til den grønne natur, I bor midt i.
Et af husets highlights er uden tvivl poolrummet, hvor I ud over den 19 kvadratmeter store swimmingpool også finder spabadet og husets sauna. I kan altså nemt holde øje med børnene fra det boblende spabad, mens de plasker rundt i poolen.
Husets varmekilder er en sparsom Varmepumpe og en Brændeovn til hyggelige aftentimer i sofaen. I Køkkenalrummet er der gulvvarme installeret.
Poolhuset råder over 2 etager med sovepladser både i stueetagen og på første sal samt et badeværelse på hver etage. Der er både opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler og en hurtig og stabil internetforbindelse i huset.
Naturskøn, ugeneret beliggenhed og vildmarksbad på terrassen
Den store naturgrund er omgivet af høje træer, som giver jer en fuldstændig ugeneret beliggenhed midt i den vestjyske natur. Slæng jer i havemøblerne og nyd solens varme stråler, mens fuglene synger i trætoppene, og børnene leger på græsplænen. Til de yngste er der gynge og sandkasse.
Udenfor finder I også endnu et af husets lækre highlights - her står nemlig vildmarksbadet. I kan altså både gå i boblebad indenfor og udenfor, under åben himmel.
Der er ikke mere end 400 meter til Blåvands smukke sandstrand, og også midtbyen ligger under 10 minutters gang fra feriehjemmet. Her kan hele familien blive underholdt med shopping, besøg i Mini Zoo, gåture ved vandet og meget mere.
Huset
- Barneseng
- Barnestol
- Grill
- Ingen kæledyr
- Rygning ikke tilladt
- Slutrengøring inkl.
- Varmepumpe
Køkken
- Frysebox (50 l)
- Mikrobølgeovn
- Opvaskemaskine
- Tørretumbler
- Vaskemaskine
Multimedia
- CD spiller
- DVD spiller
- Radio
- TV
- WiFi
Wellness
- Brændeovn
- Gulvvarme bad
- Hot tub
- Sauna
- Spa (inde)
- Swimming pool (19 m²)
3 nærmeste strande (afstande i luftlinje)
- Blåvand Strand – lang sandstrand klitter (600 m)
- Blåvand Strand Nord – lang sandstrand klitter (1.600 m)
- Hvidbjerg Strand – lang sandstrand (1.750 m)