Beskrivelse
About this house
På Mettes Bjerg ligger dette luksuriøse og enestående sommerhus på 108 m2. Med kun 100 m. til en dejlig sandstrand og få km fra den charmerende havneby Hvide Sande, har dette feriehus en topplacering.
Fantastisk hus i rolige og unikke rammer
Husets opholdsrum indbyder til afslapning og hygge, og med det samme I træder ind i rummet, kan I mærke roen sænke sig. Her er højt til loftet, lyse trævægge og store panoramavinduer. I hele rummet kan I nyde den fantastiske udsigt over naturen og klitlandskabet. I stuen er en alkove, der kan bruges som soveplads, men det er også et hyggeligt hjørne når der skal læses en bog eller slappes af efter en gåtur ved stranden.
Køkkenet er særdeles vedudstyret med bl.a. et køle/fryseskab, glaskeramisk komfur, opvaskemaskine, kaffemaskine m.m. Køkkenet er kombineret med den hyggelige og moderne opholdsstue, der er indrettet med gode, moderne møbler i høj kvalitet, og her er bl.a. et 32" smart-TV, parabol, gratis internet, Sonos anlæg, en flot brændeovn og en hyggelig alkove.
Velegnet til flere familier
Der er i alt 4 værelser med gode opbevaringsmuligheder og god skabsplads:
- 2 soveværelser med dobbeltsenge
- 1 værelse med to enkeltsenge
- 1 værelse med køjeseng med to sovepladser
Husets største badeværelse er udstyret med et flot og opvarmet flisegulv, et WC, et luksuriøst spabad, en stor bruseniche, adgang til en velholdt og flot sauna, gode opbevaringsmuligheder til badeartikler samt vaskesøjle. Huset er yderligere udstyret med ekstra et gæste WC.
Fortryllende udsigt, med det brusende Vesterhav i baghaven
Huset er opført på toppen af en 1.204 m2 stor klitgrund. Det har en stor, velholdt og delvis overdækket terrasse med gode læ muligheder, moderne havemøbler, liggestole og havegrill. På terrassen kan I fange solen hele dagen.
Lyden fra havets brusen kan nydes fra terrassen eller opleves direkte via en god anlagt gangsti direkte fra terrassen og med adgang til Vesterhavet. Her er en dejlig sandstrand og et fredet klitareal med en uberørt og smuk natur.
Huset
- 2 kæledyr
- Barneseng
- Barnestol
- Extra toilet
- Grill
- Rygning ikke tilladt
Køkken
- Frysebox (10 l)
- Mikrobølgeovn
- Opvaskemaskine
- Tørretumbler
- Vaskemaskine
Multimedia
- TV
- WiFi
Wellness
- Brændeovn
- Gulvvarme bad
- Sauna
- Spa (inde)
3 nærmeste strande (afstande i luftlinje)
- Årgab Strand – lang sandstrand klitter (90 m)
- Hvide Sande Südstrand – lang sandstrand klitter (1.800 m)
- Hvide Sande Nordstrand – lang sandstrand klitter (3,4 km)