Slettestrand - sommerhuse i smuk natur

Søg efter sommerhuse i Slettestrand
ankomst afrejse Period please wait
Spaziergänger und Klinkerboote am Slettestrand

Det tidligere fiskerleje Slettestrand byder på sommerhusferie i bjergtagende natur ved den sydlige del af Jammerbugten. Strækningen mellem Slettestrand og Thorup imponerer med Svinklovenes dramatiske landskab, de meget smukke plantager i Fosdal og Langdal og Nordeuropas største kystlandingsplads - Thorupstrand.

Map

Bo med vinden og bølgerne som nabo

Jammerbugten[a], der strækker sig ned langs den danske nordvestkyst er et meget populært sted at holde ferie, og Slettestrand er den mest populære destination i den sydlige del af bugten. Slettestrand kan dog ikke måle sig i popularitet med de nordligere beliggende badebyer, og er derfor en skøn destination for dig, der sætter pris på rolige omgivelser og smuk natur.

Slettestrand er et skønt område at leje sommerhus hele året, og hvis du vælger at besøge området uden for højsæsonen, har du virkelig mulighed for at nyde vinden og bølgerne i fred og ro. Hos Købmanden i Hjortdal kan du handle ind uanset hvornår på året, du besøger Slettestrand.

Bad hos feriecenteret i Slettestrand

Feriecenter Slettestrand ligger ganske tæt ved stranden, og tilbyder dagsgæster at købe adgang til deres indendørs swimmingpool, ligesom du også her kan opleve saunagus eller deltage på centerets yogahold, selvom du ikke bor her. Åbningstiderne for centerets faciliteter er varierende i løbet af året, og der er helt lukket i nogle uger i vintersæsonen.

Zuletzt bewertet Beliebte Häuser Unsere beliebtesten Ferienhäuser in Slettestrand

Oplevelser langs stranden

Den brede strand ved den sydlige del af Jammerbugten, der strækker sig fra Ejstrup Strand til Bulbjerg knude i syd, er fyldt med sten. Langs den 30 km. lange strækning kan du være heldig at finde en hulko eller to, og jagten på disse sten med et hul i, er altid en sjov aktivitet for både børn og voksne.

Stranden ved den sydlige del af Jammerbugten er ikke overrendt, og her er der god mulighed for at nyde havets brusen kun i selskab med dig selv.

Fiskerbåde og vestkystcharme

På Slettestrand og Thorupstrand bidrager fiskerbådene, der bliver trukket på land, når de ikke er på havet, til områdets autentiske vestkystcharme. Ved begge strande er der en parkeringsplads i forbindelse med stranden.

Ved Tranum Strand, hvor du parkerer direkte på stranden, holder en kiosk åbent i sommermånederne, og ved Ejstrup Strand, er der ikke så langt til kiosken, der ligger i forbindelse med Tranum Klit Camping.

Lej sommerhus i Tranum - tæt på Slettestrand

Øst for Slettestrand - et stykke fra kysten, kan du leje sommerhus i Tranum. Mellem sommerhusområdet og stranden strækker sig et bredt bælte af klitter, der indbyder til gåture.

Nordøst for Ejstrup Strand omtrent 5 km. fra sommerhusområdet har forsvaret et skydeområde. Du kan holde dig orienteret om skydetiderne på forsvarets hjemmeside.

Kollerup

I Sommerhusområdet Kollerup, der ligger lige uden for Fjerritslev ca. 9 km. fra Slettestrand, finder du både ældre og nyere huse.

Ca. seks km. fra sommerhusområdet ligger Kollerup Strand. En del af strækningen mellem Kollerup Strand og nabostranden Grønnestrand er udlagt som naturiststrand.

Lys og glas i Tranum

Tranum er en lille landsby med lidt over 400 indbyggere, og i byen er der ikke mulighed for at handle dagligvarer. Skal du derfor handle større ind må du en tur til enten Fjerritslev eller Brovst. Om sommeren er der dog mulighed for at gøre småindkøb i butikken ved områdets campingplads.

I Tranum ligger to butikker, der forhandler forskellige artikler til hjemmet. Ejstrup Lys, der ligger på Ejstruphøj og Tranum Lys og Glas, som har til huse på Ejstrupvej.

Tranum Strandgaard

På Tranum Strandgaard, der er et kunst- og kulturcenter, kan du se skiftende udstillinger og deltage i forskellige kreative aktiviteter. Strandgaarden har åbent på lørdage og helligdage året rundt, og i juli er åbningstiderne udvidet til også at gælde torsdage og fredage.

Zuletzt bewertet Beliebte Häuser Unsere beliebtesten Ferienhäuser in Slettestrand

Skønhed mellem Svinkløv og Grønnestrand

Vest for Slettestrand ligger Svinkløv, hvor du også kan leje sommerhus. Det mindre sommerhusområde, der ligger op til Svinkløv Klitplantage tilbyder rolige og fredfyldte omgivelser.

I dette område ligger også det legendariske Svinkløv Badehotel. Hotellet blev bygget i 1925 og nedbrændte en oktobernat i 2016. Siden er badehotellet blevet genopbygget og er atter klar til at tage imod gæster fra april til oktober. I Tv-serien Badehotellet, der blandt andet har fundet en del af sin inspiration i det legendariske hotel, er udendørsscenerne filmet ved Svinkløv.

Svinklovene

På den anden side af Svinkløv Klitplantage - ved Svinklovene ligger Grønnestrand. Det 50 m. høje plateau Svinklovene, hvis stejle skrænter rækker ned mod havet, tilbyder en betagende udsigt over Jammerbugt og det omkringliggende landskab. Svinkløv Klitplantage og Svinklovene er udnævnt som EU-habitatområde, og er dermed bevaringsværdigt.

Grønnestrand - den skønneste plet i riget

Grønnestrand, der ligger syd for Slettestrand, har bjergtaget alt fra feriegæster til kongelige. Under et besøg i området skulle Kong Frederik d. VI i 1824 have udtalt: "Dette øde sted er den skønneste plet i mit rige", og der er nok noget om snakken!

For det store, dramatiske landskab, der strækker sig fra Svinklovene til Bulbjerg flankeret af vildtvoksende klithede med havet som baggrund, er en fryd for både øje og sjæl.

Lille lyngmølle

Under sit ophold boede Frederik VI på gården Grønnestrand, der i dag er blevet til et feriecenter. Til minde om det fine besøg blev der rejst en kongesten, der står mellem stranden og feriecenteret. Nær feriecenteret står også en lille lyngmølle - Danmarks eneste, der er blevet et vartegn for området.

Klinkbådene i Slettestrand og Thorupstrand

Gennem århundreder har fiskeriet spillet en betydelig rolle i Slettestrand, og selvom tiderne har forandret sig meget på det område, og fiskeriet her blev indstillet i 1999, så kan du stadig betragte fiskerbåde.

Foreningen Han Herred Havbåde har nemlig pustet liv i kystkulturen med etablering af bådebyggeri og formidlingsvirksomhed, så du på Slettestrand stadig kan se bådene, der danner en smuk og nostalgisk kulisse. Du har mulighed for at få en spændende ferieoplevelse hos Han Herred Havbåde på Slettestrandvej på hverdage i arbejdstiden samt første lørdag i måneden.

Immateriel kulturarv

Bådene, der bygges og repareres på bådebyggeriet, er klinkbyggede. De klinkbyggede både har en helt særlig konstruktion, og denne byggeteknik har været kendt i Norden siden vikingetiden, men bliver ikke anvendt så meget længere. Den gamle klinkbådstradition er derfor kommet på UNESCOS liste over immateriel kulturarv.

Zuletzt bewertet Beliebte Häuser Unsere beliebtesten Ferienhäuser in Slettestrand

Thorupstrand

På [b]Thorupstrand kan du opleve, når de klinkbyggede fiskerbåde bliver trukket op på stranden efter dagens fangst. Stranden er nemlig Nordeuropas største kystlandingsplads, og her er mange spændende gøremål at følge med i, hvis du er på sommerhusophold i området omkring Slettestrand. Thorup Strand er for øvrigt også blevet landskendt efter at serien Gutterne på kutterne er løbet over de danske tv-skærme.

Gutterne på kutterne

Fiskeriet har i mange år også spillet en stor rolle på Thorupstrand, og det gør det til stadighed. I tv-serien Gutterne på kutterne møder du de fiskere, der her forsøger at sikre et bæredygtigt og naturskånsomt fiskeri med mindst mulig påvirkning af havbunden og havets økosystem. Men også fiskere, der gennem partsfiskeri forsøger at drive fiskeri i fællesskab.

En del af fiskernes fangst sælges i Thorupstrand Fiskehus, der fungerer som både spisested og fiskebutik. Ved siden af strandens parkeringsplads ligger HAW'Kiosken, der sælger is, grillretter og sandwiches.

Zuletzt bewertet Beliebte Häuser Unsere beliebtesten Ferienhäuser in Slettestrand

Han Herred - landet mellem hav og fjord

Området Han[c][d] Herred ligger mellem Thy og Vendsyssel, og bliver ofte kaldt landet mellem hav og fjord, da områdets skønne beliggenhed strækker sig mellem Jammerbugten og Limfjorden. Det bakkede landskab, der kendetegner området, blev dannet for mere end 60 millioner år siden, og blandt andet Bulbjerg Knude, der delvist er dannet af bryozokalk (limsten), tog form her.

Bulbjerg er resterne af et bryzorev, der gennem tiden har vokset sig til banker og rev af kalksten på havbunden. Kalken er herefter blevet overlejret af skiftende lag af moræneler og smeltevandslag fra sidste istid. Det øverste af Bulbjerg Knude er dækket af et tyndt lag flyvesand.

Limsten og fugle

Klim Bjerg, der er en såkaldt kalkknold, er ligesom Bulbjerg Knude dannet for mere end 60 millioner år siden - i det der kaldes danienalderen, der faktisk er opkaldt efter Danmark. Både Bulbjerg Knude og Klim Bjerg udgør spændende udflugter og vandreture, når du er på ferie i Slettestrand.

Ved Klim Bjerg ligger Klim Kalkovn, der er en af to bevarede kalkovne i Danmark, og den fungerer nu som museum og naturrum. Det er muligt at besøge Klim Kalkovn hver dag fra påske og frem til 1. oktober.

Vejlerne Fuglereservat

Har du lejet sommerhus i området omkring Slettestrand kan du også besøge Vejlerne Fuglereservat, som med sine 6000 ha er Nordeuropas største. Området byder ud over 300 forskellige fuglearter, hvoraf 130 er ynglende, også på Skandinaviens største sammenhængende rørskov.

I området er der fugletårne, fugleskjul samt publikumscenter, der giver adgang til flere skønne naturoplevelser.

Svinkløv Plantage - kontrasterne mødes

Fra sommerhuset i [e]Slettestrand er der omtrent fem kilometer til Svinkløv Plantage, der blev anlagt mellem 1884 og 1910 for at bekæmpe den barske sandflugt, der hærgede området og de små samfund.

I Svinkløv Plantage bliver du mødt af en kontrastfyldt natur - her kan du både gå i tæt og frodig skov og nyde en uhindret udsigt over Jammerbugten i et vidtstrakt og goldt klitlandskab. Plantagen ligger på et højdedrag, der for millioner af år siden var en ø i Stenalderhavet, hvorfra markante kystskrænter rækker ned mod havet. Fra toppen af skrænterne får du en fantastisk udsigt over havet og kysten.

De blå bjerge

Fosdal Plantage, der ligger mellem Hjortdal og Tranum og i kort afstand fra Slettestrand, har ligesom Svinkløv Plantage en lang og spændende historie og indbyder også med en fantastisk natur til adskillige ferieudflugter. Plantagen ligger som en flad slette foran Lien, som er den største danske indlandskystskrænt, og landskabet er her skabt af regnvandserosion i kystskrænten. Lien blev af digteren Jens August Schade poetisk døbt De blå bjerge. Kystsletten, der strækker sig fra lien ud til havet kaldes underlien.

I Fosdal Plantage kan du opleve et diverst dyre- og planteliv, og det populære udflugtsmål byder også på flere afmærkede vandre- og cykelruter. Du kan også slå vejen forbi Naturcenter Fosdalen, der foruden at fungere som lejr- og naturskole også tilbyder offentlige guidede ture i området.

Langdal Plantage

Har du taget turen fra sommerhuset i Slettestrand til Fosdal Plantage kan du lige såvel også begive dig på tur i naboplantagen Langdal, der ligger klods op ad Tranum. Langdal Plantage er noget mindre end Fosdal Plantage, men byder ligesom sin nabo på et varieret terræn af slugter, dale og snoede veje.

I Langdal Plantage ligger der en skovlegeplads med bålplads og forskellige aktiviteter. Flere af plantagens vandreruter udgår fra legepladsen, der ligger på Strandvejen - tæt på Tranum by.

Flere oplevelser i området

Den unikke og bjergtagende natur er allestedsnærværende, når du er på ferie i området omkring Slettestrand - og den er naturligvis oplagt til en hel del aktiviteter. Området indbyder blandt andet til både afslappende cykelture og mountainbiking.

Ved feriecentret i Slettestrand starter Danmarks bedst afmærkede MBT-rute, der går igennem noget af Danmarks mest særprægede natur, og hos feriecentret kan du leje mountainbikes, hvis du ikke har taget din egen med i sommerhuset. Hos centeret er det også muligt at booke guidede ture på islandske heste.

Har du taget golfkøllerne med på ferie tager både Fjerritslev og Øland Golfklubber imod dagsgæster.
[f]

Zuletzt bewertet Beliebte Häuser Unsere beliebtesten Ferienhäuser in Slettestrand
til toppen