Nordsjælland - ferie ved den danske riviera

Søg efter sommerhuse på Nordsjælland
ankomst afrejse Period please wait
Blick über die sandige Küste und Dünen vor Liseleje in Nordseeland

"Den danske riviera" betegner den 90 km lange kyststrækning, der former konturerne af det nordlige Sjælland. Langs den nordsjællandske kyststrækning, er der ganske som ved dens franske modstykke, fantastiske strande med krystalblåt vand og ikke mindst et bagland, der byder på kulturelle oplevelser, spisesteder og attraktioner, der altsammen er med til at skabe de perfekte rammer for en skøn sommerhusferie.

Sommerhusferie på Nordsjælland - hele året rundt

Ferieområdet Nordsjælland udgøres af flere forskellige sommerhusområder og kystbyer, der udgør et af landets mest populære ferieområder. Ved mange af de populære feriebyer, der som perler på en snor ligger fra Sejerøbugten i vest til Helsingør i øst, er der gode oplevelser at hente hele året rundt.

Selv i det mørke vinterhalvår holder et stort udbud af områdets barer, restauranter og caféer åbent, og skønt badevandstemperaturen måske nok er for lav til en dukkert, så er der mange andre aktiviteter at tage sig til i Nordsjælland - også udenfor den traditionelle feriesæson.

Hornbæk og Gilleleje

De fleste kender, i hvert fald af omtale, de nordsjællandske sommerhusområder Hornbæk og Gilleleje, som vi har valgt at beskrive mere indgående i separate artikler.

Både Hornbæk og Gilleleje, som er den eneste af feriebyerne, der ligger ved en aktiv havn, byder sammen med Tisvildeleje, Liseleje og de andre sommerhusområder, du kan læse mere om i denne artikel, på ferieoplevelser for alle langs "den danske riviera". I den vestlige del af Nordsjælland, kan du leje sommerhuse i de lidt roligere sommerhusområder ved Isefjord og Roskilde Fjord.

Zuletzt bewertet Beliebte Häuser Unsere beliebtesten Ferienhäuser in Dänemark

Mellem Hornbæk og Gilleleje - Dronningmølle

Mellem Hornbæk og Gilleleje ligger sommerhusområdet Dronningmølle, hvor du finder et af områdets bedste strande. Det fine sand og vandet, der kun langsomt bliver dybere, tilbyder gode og trygge forhold for børnefamilier.

I nærheden af Dronningmølle ligger det smukke hedelandskab, Rusland. Det 260 ha bakkede naturområde ligger ned til Pandehave Ådal, og her gror lyng, enebær og spredte fyrretræer i den skønneste harmoni.

Rudolph Tegner Museum

Midt i Ruslands lyngklædte bakker, ligger Rudolph Tegners Museum og Skulpturp, som billedhuggeren selv lod opføre i 1938. Tegners kunst var stærkt omdiskuteret i hans samtid, og mange af de værker der møder dig på museet, er da også både voldsomme og dramatiske. Museet og den omkringliggende skulpturpark tilbyder, den dramatiske kunst til trods, ganske familievenlige rammer. I sommerhalvåret er det også muligt at besøge Sørens Café.

Munkeruphus

I Munkerup, der ligger mellem Gilleleje og Dronningmølle, ligger udstillingsstedet Munkeruphus. Her kan du opleve skiftende udstillinger med kunst, arkitektur og design, og i forbindelse med udstillingsstedet ligger en lille butik samt en café.

Nyd udsigten i Rågeleje

Strandvejen, der ligger ved sommerhusområdet Rågeleje følger stranden et langt stykke, og det er nok i dette område af Nordsjælland, du kan opleve den smukkeste udsigt over kysten, når du er kørende i bil.

I midten af den lille nordsjællandske by er der ved strandpromenaden en nem adgang til stranden, hvis fundament udgør en blanding af sand og sten. I byen ligger flere forskellige spisesteder, mange med en fortræffelig udsigt over kysten, og i byen ligger en lille butik samt et glaspusteri.

De lyngklædte Heatherhill Bakker

Mellem Rågeleje og Vejby ligger det naturskønne område Heatherhill, hvis bakker og dale er bevoksede med græs og lyng. Det smukke højdedrag langs den nordsjællandske kyst blev skabt under den seneste istid, og her mellem hede- og overdrevsplanter, enebær og gyvel kan du fra parkeringspladsen gå igennem dalstrøget, der forbinder denne med stranden.

Højdedraget fortsætter hele vejen til Vejby, hvor en lang stejl trappe fører ned til stranden. Lige før Tisvildeleje, ved Helenekilde, bliver kyststrækningen mere farbar, og fra Tisvilde Hegn er der flad sandstrand.

Nordsjællandsk charme - sommerhus i Tisvildeleje

Den nordsjællandske kystby, Tisvildeleje, hensætter, med stråtækte huse og charmerende badehuse, sine sommerhusgæster til en svunden tid. For enden af byens hovedstrøg ligger en stor parkeringsplads, hvor du kan parkere bilen, og herfra gå ned på den meget populære strand. Stranden er faktisk så velbesøgt, at strandkiosken holder åbent hele året rundt.

Stranden strækker sig over 8 km og ender i Liseleje. Bagved stranden ligger Tisvilde Hegn, som udgør en del af Nationalpark Kongernes Sjælland. Det smukke skovområde tilbyder en skøn vandretur fra Tisvildeleje til Liseleje.

Sommerhuse og badehytter

Tisvildelejes sommerhuse ligger mellem det bakkede landskab, der omkranser Helene Kilde og de berømte farverige badehuse, der er synonym med den nordsjællandske ferieby. Fra sommerhusene leder trapper ned til den foranliggende strand.

I sommermånederne åbner flere restauranter og caféer på byens hovedstrøg. The Little Café sørger dog for, at der også er mulighed for at spise ude - også uden for sommersæsonen.

Zuletzt bewertet Beliebte Häuser Unsere beliebtesten Ferienhäuser in Dänemark

Strand og skov i Liseleje

Er du på udkig efter et sted, der kan danne rammen om en rigtig familieferie, så er sommerhusene i Liseleje nok noget for dig. Området tilbyder nemlig nem adgang til stranden, hvor vandet er lavt og meget børnevenligt. I byen ligger også en skovlegeplads. Stranden omkring Liseleje er bedst øst for Liselejevej, hvor de høje klitter, der tårner sig op foran stranden og havet minder om forholdene på Vestkysten. Vest for Liselejevej er stranden smallere og knap så storslået.

Har du lejet sommerhus i den nordsjællandske badeby, vil du opleve, at der er gode muligheder for at spise ude, ligesom flere af byens butikker også holder åbent året rundt. Om sommeren holder et galleri og et yogastudio åbent for gæster.

Er hunden med på ferie?

Har du taget hunden med på ferie, ligger der bagved stranden en plantage, hvor en hundeskov tilbyder dig at lufte hunden uden snor. Hundeskoven ligger mellem den store parkeringsplads og Melby Overdrev.

Vil du gerne bo i lidt fredeligere omgivelser end dem Liseleje tilbyder i højsæsonen, så er sommerhusene i Asserbo en oplagt mulighed. Det rolige sommerhusområde er beliggende i skoven ikke langt fra Danmarks største sø, Arresø.

Hundested - lej sommerhus i den vestlige del af Nordsjælland

Du kan leje enkelte sommerhuse i Hundested, der ligger i den vestlige del af Nordsjælland. Kystbyen har en aktiv fiskerihavn, og flere steder tilbyder fiskebutikker friskfangede fisk eller lækre retter, du kan nyde på stedet. Fra Hundested Havn, hvis gamle erhvervshavn nu er omdannet til en kultur- og oplevelseshavn, kan du tage færgen til Rørvig, der ligger på Vestsjælland.

Oplevelser i Hundested

Den anerkendte grønlandsk-danske polarforsker, Knud Rasmussen, levede og arbejdede i Hundested, når han altså ikke var på en af sine mange og lange polarekspeditioner i Grønland. Grønlandsfarerens hus, der ligger ved Skansen, er i dag omdannet til et museum, der hvert år tilbyder en ny særudstilling dedikeret til Knud Rasmussens liv og bedrifter.

I Hundested kan du også prøve kræfter med vandsport hos Lynæs Surfcenter, der ligger lidt syd for byen, og i forbindelse med byens lystbådehavn ligger en sandstrand, der tilbyder badning i både sol og vand. Ved lystbådehavnen ligger der flere restauranter og en legeplads.

Fra april til oktober forbinder færgen M/S Columbus det nordligste Sjælland med Hornsherred. Færgen sejler fra Sølager og lægger til ved Kulhuse.

Zuletzt bewertet Beliebte Häuser Unsere beliebtesten Ferienhäuser in Dänemark

Lej sommerhuse ved fjordene i Nordsjælland

Den 35 km lange Isefjord, der har sit udløb i Kattegat mellem Hundested og Rørvig, danner sammen med Roskilde Fjord en skillelinje mellem ferieområderne Vestsjælland og Nordsjælland. Nord for Hornsherred forener Roskilde Fjord sig med Isefjord, og efterlader landtangen Hornsherred, der omkranses af Isefjord mod vest og Roskilde Fjord mod øst, og her ligger flere sommerhusområder.

Sommerhusområder ved Isefjord

Ved en relativ bred sandstrand i den nordlige del af Hornsherred ligger sommerhusene i Kulhuse. Vandet i området er meget lavt, men badebroer giver svømmeglade feriegæster mulighed for at få dyppet andet end tæerne i Isefjord. Kulhuse har nogle af Hornsherreds bedste forhold, hvis du gerne vil have mulighed for at nyde sand og vand i kort afstand til sommerhuset. Vær opmærksom på, at der af og til afholdes øvelser på Forsvarets skydeterræn i Jægerspris.

Vellerup og Skibby

På den sydvestlige del af Hornsherred ligger sommerhusområdet Vellerup. I dette område af Nordsjælland kan du også leje enkelte sommerhuse i Kyndeløse. Fra sommerhusområdet Skibby er der ikke langt til Skuldelev Havn, hvor et havnebad med dybt vand tilbyder gode muligheder for svømning og badning. Lidt syd for havnen ligger Skuldelev Strand, hvor vandet er lavt og børnevenligt.

Ø-idyl på Orø

I den inderste del af Isefjord, mellem Holbæk og Vellerup, ligger Orø, som er et skønt udflugtsmål, når du er på sommerhusferie i Nordsjælland. De to færger, der forbinder den lille ø med det øvrige Sjælland, lægger fra kaj i Hammer Bakke og Holbæk. Det er også muligt at købe en samlet færgebillet til de fire færger, der sejler på Isefjord, og blandt andet opleve den skønne natur, der omkranser dette stykke af Sjælland.

Oplevelser på Orø

Som nævnt er Orø et skønt udflugtsmål med flere spændende seværdigheder som eksempelvis øens kirke, som er en af Danmarks ældste. På Brøndevej kan du købe kulturhistorisk håndværk og naturprodukter hos Norlander-Ringius, og på øens nordlige del inviterer Orøstrand Dyrepark til sjove oplevelser i børnehøjde.

XXX Kuchen bei Marliese

I sommermånederne åbner Marlieses Gårdcafé, hvor kaffe og kage serveres i skønne landlige omgivelser, ligesom Orø Museum også åbner dørene om sommeren. Museet ligger i øens gamle fattighus i Bybjerg, og udstillingen centrerer sig om øens historie.

Udflugtsmål mellem fjordene

I Jægerspris, der ligger i Hornsherred, tilbyder Nordskoven skønne udflugtsmuligheder for hele familien. Skoven er hjemsted for mange rådyr og rovfugle, og her kan du også se Danmarks ældste træer, Kongeegen, Storkeegen og Snoegen. På Nordskovens højeste punkt, Frederikshøj, ligger Frederik d. 7s Jagtpavalion, og på Hovedgaden 26 kan turen sluttes af med et besøg hos Jægerspris Is, der udelukkende sælger Hansen Is, der i øvrigt er lokalproduceret hos Jægerspris Mejeri.

Selsø Slot

Øst for Skibby ligger Selsø Slot, hvis barokke byggestil stammer fra 1600-tallet. Fra 1829 til 1972 stod slottet ubeboet hen, hvilket naturligvis førte til et vist forfald, men heldigvis blev der i 1972 fundet forpagtere til herregården, der i samarbejde med Nationalmuseets bevaringsafdeling restaurerede bygningerne, og i 1973 åbnede Selsø som Museum.

Egholm Slot

Ved Kirke Hyllinge ligger endnu et slot, som i dag også bliver brugt som museum. Egholm Slot og Egholm Museum deler nemlig adresse, og her kan du blandt andet opleve en imponerende våbensamling samt udstillinger om 2. Verdenskrig og modstandsbevægelsen.

Zuletzt bewertet Beliebte Häuser Unsere beliebtesten Ferienhäuser in Dänemark

Frederiksborg Slot

En af Nordsjællands helt store seværdigheder, du ikke bør snyde dig selv for, når du har lejet sommerhus i området, er Frederikborg Slot. Slottet, der ligger i Hillerød, er Nordens største renæssanceanlæg, bygget af Christian D. 4 i starten af 1600-tallet.

Siden 1878 har Frederiksborg Slot rummet Det Nationalhistoriske Museum, der gennem forskellige samlinger fortæller 500 års Danmarkshistorie. Museet blev etableret af J.C. Jacobsen - Carlsbergs grundlægger, og udgør i dag en selvstændig afdeling under Carlsbergfondet.

Ridderkapellet

Frederiksborg Slotskirke, der er beliggende i slottets vestfløj, fungerer som en normal sognekirke, men også som ridderordenskapel, hvilket forklarer de mange skjolde der ses rundt om i kirken og på alle trapperne på slottet.

Oplevelser for hele familien

Særligt i skolernes ferier er der skruet ekstra op for oplevelser, der tilgodeser børnefamilier, men hele året rundt bliver der arrangeret forskellige aktiviteter for børn på Frederiksborg Slot, bl.a nogle sporlege, ligesom der også er lavet en audioguide, der henvender sig til børn.

Imponerende interiør

Det Nationalhistoriske Museum bruger Frederiksborg Slots smukke rammer til at udstille portrætter, historiemalerier, møbler og kunstindustri på en måde, så beskueren kan danne sig et billede af, hvordan livet udspillede sig for de kongelige i deres samtid.

På slottets 3. sal står de enkelt indrettede rum med kunst og møbler fra det 20. og 21. århundrede i skærende kontrast til de mere overdådige interiør og kunst, der fremvises på de andre etager, og giver et godt indblik i, hvordan tiden, moden og livsførelsen har skiftet gennem 500 år.

Compeniusorglet

I Frederiksborg Slotskirke står det historiske orgel, Compeniusorglet, der blev bygget til hertug Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel i starten af 1600-tallet. Orglet, der er udstyret med ikke mindre end 1001 piber, var på daværende tidspunkt det eneste af sin slags i Europa, og efter hertugens død skænkede hertugens enke orgelet til sin bror, Christian d. 4.

Cykling og vandring i parken

Det storslåede haveanlæg, der omkranser Frederiksborg Slot, er absolut også et besøg værd. I Frederiksborg Slotshave kan du bl.a få et indblik i dansk havekunst, ligesom du også kan fordybe dig i både arkitektur og billedhuggerkunst. Parken indbyder også til gå- eller cykelture på de mange stier.

Fredensborg Slot

Et andet af de nordsjællandske slotte, der også er værd at besøge i din ferie, er det smukke Fredensborg Slot, der ligger ved Esrum Sø. Det er dog kun slotshaven, der er åbent for offentligheden, da dronning Margrethe bruger slottet som din sommerresidens.

I slotshaven kan du alle dage på nær mandag besøge Café Havehuset i tidsrummet mellem 12-17.

Louisiana og Nivaagaard Malerieesamling

Der åbner sig en bred vifte af kulturelle tilbud, når du har valgt at leje sommerhus på Nordsjælland. Her er både spændende slotte med masser af historie og kunst i international klasse

I Humlebæk ligger Louisiana, der byder på moderne kunst i de skønneste omgivelser ud til Øresund. Udover den faste samling kan du på kunstmuseet opleve forskellige særudstillinger, ligesom museet også danner rammen om koncerter, litteraturfestivaler og meget mere.

Fem km syd for Louisiana, i Nivå, ligger Nivaagaards Malerisamling. Her kan du dykke ned i 500 års europæisk malerkunst, og se på alt fra italiensk renæssancekunst til malerier fra den danske Guldalder.

Zuletzt bewertet Beliebte Häuser Unsere beliebtesten Ferienhäuser in Dänemark
til toppen