- Home
- Lolland
Sommerhusferie på Lolland

Lolland, der er Danmarks fjerdestørste ø og en del af den samling øer, der i folkemunde kærligt betegnes Sydhavsøerne, er en fantastisk feriedestination, når du planlægger et sommerhusophold i Danmark. På Lolland er det nemt at finde både fred og ro, spændende seværdigheder og familievenlige aktiviteter.
Oplev Lolland på din cykel
Størstedelen af [a] sommerhusene, du finder til leje på Lolland ligger på øens sydlige del, og her er der gode muligheder for at nyde en afslappende ferie. Øens flade terræn med Birket Bavnehøj, der er beliggende i Ravnsby Bakker, som det højeste punkt, og øens mange aftegnede cykelruter giver cykelglade ferierende optimale vilkår for at opleve den smukke lollandske natur på to hjul.
Den nationale cykelrute Margueritruten går tværs gennem øen, ligesom der findes flere andre cykelruter af varierende sværhedsgrader på øen.
Det Lollandske Dige
Langs en stor del af kysten bugter det lollandske dige sig - et kystsikringsprojekt, der så dagens lys i 1872 efter århundredets værste stormflod havde oversvømmet en tredjedel af øen. Det lollandske dige, der med sine 63 km er Danmarks længste, byder på rigtig mange naturoplevelser i din ferie - både på cykel og gåben.
Ved Rødbyhavn[b], der ligger på øens lavtliggende sydkyst er stranden vest for færgelejet defineret af det lange dige, der strækker sig helt til halvøen Albuen, der ligger på Lollands vestkyst.
Strande på Lollands sydkyst
Stranden ved Rødbyhavn er børnevenlig med en del tang og alger i vandet. Fra stranden er der udsigt til færgehavnen. Ved stranden finder du borde/bænke, offentlige toiletter og en restaurant, der også sælger kioskvarer.
Bredfjed Strand og Kramnitse
De bedste strande på Lolland finder du ved sommerhusområderne Bredfjed og Hummingen i sommerhusområderne Kramnitse, hvor digerne også definerer kyststrækningen.
Ved Kramnitse Strand, der ligger mellem Hummingen og Bredfjed, er diget særligt højt og områdets pumpestation, som er Nordeuropas største, sørger for afvanding af det inddæmmede område. Kører pumperne på højtryk kan stationen pumpe 20 m3 vand ud i Femern Bælt i sekundet.
Dagligvarebutikker i området
I Stokkemarke, Dannemare og Rødby er det muligt at gøre indkøb til forskellige dagligvarebutikker. Ved Hummingen Camping kan du i sommerhalvåret købe morgenbrød, diverse drikkevarer og andre småting.
-
NR17 - 8 Pers
- 124 m²
- Hav 350 m
fra 2.624 kr. -
LP63 - 6 Pers
- 85 m²
- Hav 300 m
fra 2.279 kr. -
JQ62 - 8 Pers
- 100 m²
- Hav 100 m
fra 5.680 kr. -
YW33 - 4 Pers
- 57 m²
- Hav 500 m
fra 2.496 kr. -
WE87 - 6 Pers
- 73 m²
- Hav 800 m
fra 3.381 kr. -
CF39 - 6 Pers
- 93 m²
- Hav 400 m
fra 3.361 kr.
Spisesteder i sommerhusområderne
På Restaurant Strandgaarden, har du mulighed for at få serveret både frokost og middag. Stedet tilbyder også frisklavede sandwiches lige til at tage med på en picnic på stranden, og hvis lysten til en is skulle melde sig, kan du også få det her. På Strandgaarden er det endvidere muligt at spille minigolf.
Den Gamle Digegaard, der har til huse i et gammelt stråtækt bindingsværkshus, byder også på både frokost og middag. Stedet har et meget hyggeligt udendørsområde, hvor du kan nyde din mad, hvis vejret tillader det.
Lalandia
Har du lejet sommerhus i den lille lollandske by Kramitse, kan du nyde forskellige retter fra det lokale pizzaria La Castagnas menukort. Bevæger du dig lidt længere mod nord, kan du ved Albuen Strand Camping købe is og søde sager, og ved Lalandia, der ligger mellem Rødby og Hummingen, spise dig mæt på forskellige restauranter, der har åbent året rundt. Det er endvidere muligt at købe adgang til dele af stedets faciliteter som dagsgæst.
Oplev Lollands vestksten på din ferie
Albuen, er den langstrakte sandtange, der skiller Langelandsbæltet fra Nakskov Fjord. Dette område er kendt for at have Lollands smukkeste strand og er hjemsted for en storslået natur, der absolut er en ferieudflugt værdig. Albuen, der en del af Naturpark Nakskov Fjord, tilbyder et ganske fladt terræn med strandsøer og -volde, hvor du kan møde mange spændende fugle og se sjældne planter.
Den lille havneby Tårs, [c]der ligger på den nordvestlige del af Lolland er nok mest kendt for at være overfartsby til færgeruten Langelandslinjen. Her kan du således tage den 45 minutter lange sejltur fra Tårs til Spodsbjerg på Langeland. Bagved Tårs fiskeri- og lystbådehavn ligger en smal strand men ingen sommerhuse.
Onsevig Havn - et paradis for lystfiskere
I Lollands nordøstlige hjørne ligger Onsevig Havn, der måske får en lille klokke til at ringe, hvis du er glad for at fiske. Den gamle fiskerihavn, der nu mest bruges til lystfiskeri, er et paradis for lystfiskere, da farvandet ud for Onsevig blandt andet tilbyder nogle af de bedste områder i Langelandsbæltet til fangst af fladfisk og torsk. Havnen danner også udgangspunkt for mange fiskekonkurrencer.
På vejen ind til Onsevig kan du nyde mad på restauranten Den Fuldkomne Fisker, hvis menu tilberedes af økologiske og lokale rådvarer.
Nakskov
Havnebyen Nakskov, der ligger billedskønt for enden af Nakskov Fjord, er Lollands største by, og her er flere forskellige ting at opleve, når du har lejet et sommerhus på øen. I byens gågade Søndergade, der er blandt Danmarks ældste, finder du flere butikker og supermarkeder end hvad du kunne forvente af en by med 12.500 indbyggere.[d]
Spisesteder i Nakskov
Nakskov byder også på en lang række forskellige restauranter og caféer, hvor en del er lokaliseret på Axeltorv og rundt om i den gamle købstads gader og stræder. I forbindelse med byens marina, Hestehoved Lystbådehavn, ligger Hestehoved Strand, hvor der via en bro er adgang til den lille ø Kuddeholm.
Postbåden Vestas
Fra havnen i Nakskov er der i sommerhalvåret daglige afgange med postbåden Vestas, der i gamle dage fragtede post til fjordens øer og Lollands Albue, og her er der en sjov og hyggelig ferieoplevelse at hente på Nakskov Fjord.
Sightseeing i Maribo
Er du på sommerhusophold på Lolland er et oplagt udflugtsmål den 600 år gamle købstad Maribo, der beliggende midt på øen. Den gamle domkirkeby byder på flere spændende kulturhistoriske seværdigheder, som netop byens imponerende domkirke, der ligger helt ned til Søndersø.
Museum Lolland-Falster
Ved den gamle klos[e]terruin, der ligger i forbindelse med domkirken, kan du opleve Leonora Christinas mindesten og gravsten, og i domkirken kan du se den krypt, hun har ligget begravet i. Klosterruinen er sammen med Stiftsmuseet og De Gamle Huse, hvor du kan opleve spændende udstillinger, en del af Museum Lolland-Falster.
Digterpræsten Kaj Munk [f]er født og opvokset i Maribo. I byen kan du følge i den kendte digters fodspor, og få en fornemmelse af de omgivelser, der var med til at forme hans forfatterskab.
Naturpark Maribosøerne
Søndersø, der ligger lige ud for domkirken i Maribo er en del af Naturpark Maribosøerne, som er et fredet område med Danmarks mest ørige søer. Udover Søndersø er også Røgbølle Sø, Hejrede Sø, Nørresø samt det omkringliggende opland indlemmet i naturparken.
Området er særligt spændende, hvis du er fugle- og naturinteresseret, ligesom området også rummer en rig kulturhistorie med mange fortidsminder.
Turbåden Anemonen
Er du på ferie på Lolland er det oplagt at gå på opdagelse i naturparken. Her kan du cykle, vandre, sejle i kajak eller tage en sejltur med Turbåden Anemonen, der sejler i perioden fra maj til september.
-
YV90 - 6 Pers
- 80 m²
- Hav 250 m
fra 2.446 kr. -
QU46 - 6 Pers
- 88 m²
- Hav 90 m
fra 3.839 kr. -
LP63 - 6 Pers
- 85 m²
- Hav 300 m
fra 2.279 kr. -
DE83 - 6 Pers
- 87 m²
- Hav 550 m
ikke anmeldtfra 3.156 kr. -
LH51 - 6 Pers
- 57 m²
- Hav 600 m
fra 3.081 kr. -
MF88 - 8 Pers
- 106 m²
- Hav 200 m
fra 4.006 kr.
Lej Sommerhus ved Guldborg Sund på Lolland
I det sydøstlige hjørne af Lolland ligger Guldborg Sund, der adskiller øen fra Falster. I dette område af Lolland ligger Hyldtofte og sommerhusene i Nysted. Fra Rødby til sommerhusene i Hyldtofte og videre til Hyllekrogs gamle fyr kan du vandre langs diget og opleve områdets fantastiske natur.
Har du lejet sommerhus på Lolland i perioden fra 1. marts - 15. juli skal du være opmærksom på, at der er adgangsforbud på Hyllekrogtangen i dette tidsrum p.g.a ynglende fugle.
Ferie i Nysted
Sommerhusene ved Nysted ligger nord for den maleriske købstad. Området byder på nyere og veludstyrede sommerhuse, der ligger omgivet af marker og enge. Nysted Strand er meget børnevenlig, da vandet her er lavt og roligt. Ved stranden er der både omklædningsfaciliteter, toiletter samt mulighed for parkering.
Besøg idylliske Nysted
Lollandske Nysted indbyder med sine snørklede gader, idylliske huse og stemningsfulde havn til en hyggelig oplevelse i din ferie.
Fra Nysted Havn kan du betragte Aalholm Slot, som i knap 1000 år har ligget her. Slottet er desværre ikke åbent for offentligheden. Det er til gengæld byens kirke, der kan dateres til det 14. århundrede.
Nysted byder på forskellige spisesteder - blandt andet på havnen. Her kan du eksempelvis lægge vejen forbi Restaurant Ö, der tilbyder både frokost- og middagsretter.
Kunst og musik på Fuglsang Kunstmuseum
Nord for Nysted helt ned til vandet ligger den smukke Fuglsang Herregård, der i mere end hundrede år har fungeret som refugium for komponister og billedkunstnere, og stadig den dag i dag fungerer som Center for videnskabelig fordybelse og tankeudveksling.
Dansk Maleri
I forbindelse med Herregården ligger Fuglsang Kunstmuseum, der rummer dansk maleri og skulpturkunst fra perioden 1780-1980. På museet kan du både fordybe dig i den permanente udstilling samt skiftende særudstillinger.
Koncerter i KUMUS
Museumsbygningens nabohus - en tidligere forpagterbolig og mejeri, huser i dag KUMUS, som er et center for musik og kunst på Lolland. Stedets moderne koncertsal danner løbende rammen for forskellige koncerter.
Knuthenborg Safaripark - en oplevelse for hele familien
Har du lejet sommerhus på Lolland er det oplagt at besøge Knuthenborg Safaripark, som er Nordeuropas største af sin slags og en af øens største attraktioner. På Knuthenborgs savanne lever mere end 1000 dyr, og dem kan du oplever, når du kører rundt i din bil i den imponerende park. I nogle områder af parken er det muligt at stige ud af bilen og se på de mange dyr i sikker afstand.
XXX Triff die Dinosaurier
I safariparken kan du også besøge Limpopoland med aktiviteter og og forlystelser til mange timers sjov . Foruden de mange forlystelser finder du også både café og spisesteder. I safariparken kan du også blive klogere på dinosaurer og palæontologernes arbejde i Dinosaurskoven.
-
IL83 - 6 Pers
- 70 m²
- Hav 250 m
fra 2.580 kr. -
BN33 - 6 Pers
- 84 m²
- Hav 700 m
fra 2.873 kr. -
QU46 - 6 Pers
- 88 m²
- Hav 90 m
fra 3.839 kr. -
KX83 - 8 Pers
- 94 m²
- Hav 90 m
ikke anmeldtfra 4.384 kr. -
GK12 - 4 Pers
- 78 m²
- Hav 500 m
ikke anmeldtfra 2.133 kr. -
EQ98 - 6 Pers
- 77 m²
- Hav 300 m
ikke anmeldtfra 3.311 kr.
Bandholm
Knuthenborg Safaripark ligger i den lille lollandske by Bandholm, og byens gamle, velholdte togstation, der i dag huser Museumsbanen Maribo-Bandholm, kan sagtens danne rammen for en hyggelig ferieudflugt.
Bygningerne og interiøret i den gamle togstation er meget autentisk, og det føles som at træde ind i en tidslomme, når du besøger stationen. Museumsbanen kører i sommermånederne efter fast køreplan, og du har således mulighed for at tilbagelægge den otte kilometer lange strækning mellem Bandholm og Maribo i et veterantog.
Badehotel og Badeanstalt
Det idylliske Bandholm Badehotel, der stammer tilbage fra 1692, ligger også i byen, hvor du ligeledes har mulighed for at besøge Bandholm Badeanstalt, der er Danmarks ældste af sin slags. Foran hotellet ligger havnen, hvorfra du kan tage færgen til Askø.
Lollands specialiteter
Rundt om på Lolland findes der både bryggerier og forskellige vingårde, hvor du kan købe forskellige specialiteter med dig hjem til hygge i sommerhuset. Lægger du vejen forbi Krenkerup Gods, der ligger ved Sakskøbing, kan besøge stedets bryggeri, der er kendt for sine velsmagende kvalitetsøl, der er fremstillet af lokale råvarer. På godsets traktørsted er det muligt at nyde en let frokost serveret med bryggeriets øl til eller sodavand fra andre lokale producenter.
Flere steder på Lolland finder du vingårde. Vester Ulslev Vingaard mellem Maribo og Nysted samt Stinelund Vin ved Sakskøbing er nogle af de steder på Lolland, der producerer dansk vin. På det gamle Frederiksdal Gods ved Tårs, der i dag udgør rammen for Danmarks største Vineri, kan du smage prisbelønnet kirsebærvin. Kirsebærene kommer fra godsets egne plantager, og der er på stedet mulighed for at få et indblik i produktionen.
Sakskøbing
Tager du turen til Sakskøbing, der ligger på den nordlige del af Lolland, er der mulighed for at få flere gode smagsoplevelser på din ferie. Hotel Saxkjøbing, som er kongeligt privilegeret kro, har åbent alle dage til frokost samt til middag og om aftenen alle dage undtagen søndag. På Oreby Kro kan du både nyde veltillavet mad og den smukke udsigt over Sakskøbing Fjord.
Ferieoplevelser på det nordvestlige Lolland
Der er ganske få sommerhuse til leje på det nordlige Lolland, men området har stadig sit at byde på. Ved den hyggelige Kragenæs Marina, er det muligt at tage færgen til øerne Fejø og Femø.
I området kan du også opleve Ravnsborg Voldsted, hvor en 18 meter høj banke, hvis historie rækker mange år tilbage i tiden, lader dig få et fantastisk udsyn over Smålandsfarvandet.
Dodekalitten er en anden lollandsk seværdighed, du kan se i området. Her kan du opleve en kunstnerisk sten- og lydinstallation, der forener sig med det omkringliggende landskab.
Vindeby Mølle og Reventlow Museum
Ved Horslunde kan du se den hollandske vejrmølle - Vindeby Mølle og besøge Reventlow Museet-Pederstrup, der er en del af Museum Lolland-Falster. Museet byder på et indblik i statsmanden og reformatoren C.P.D. Reventlows politiske virke og privatliv. [g]
-
YW33 - 4 Pers
- 57 m²
- Hav 500 m
fra 2.496 kr. -
WE87 - 6 Pers
- 73 m²
- Hav 800 m
fra 3.381 kr. -
FC81 - 8 Pers
- 93 m²
- Hav 1.000 m
ikke anmeldtfra 5.609 kr. -
GK12 - 4 Pers
- 78 m²
- Hav 500 m
ikke anmeldtfra 2.133 kr. -
YV90 - 6 Pers
- 80 m²
- Hav 250 m
fra 2.446 kr. -
KR36 - 8 Pers
- 100 m²
- Hav 250 m
fra 3.189 kr.