Klegod - Lej sommerhuse i naturskønne omgivelser

Søg efter sommerhuse i Klegod
ankomst - afrejse please wait
Blick über Strand und Dünen von Henne

Sommerhusområdet Klegod ligger i rolige og naturskønne omgivelser. Med kort afstand til byer som Hvide Sande, Søndervig og Ringkøbing er Klegod en god destination for dig, der ønsker at bo i fredelige omgivelser med mulighed for at krydre dit ophold med oplevelser i en eller flere af områdets turistbyer.

Map

Afslappet stemning i Klegod

Holmsland Klit - den lange klittange, der strækker sig 40 km fra Søndervig til Nymindegab og som en kile afskærer Ringkøbing Fjord fra vesterhavet er hjemsted for flere sommerhusområder. Klegod ligger på den nordlige del af klittangen og har både vesterhavets brusende bølger og Ringkøbing Fjords smulte vande som nabo.

Siden 1960’erne har mange feriegæster lejet sommerhusene i Klegod, og flere af husene dateres også tilbage til dette årti, hvor de første sommerhuse stod færdige i Holmsland Klitby. Flere af disse huse udlejes stadig, og når du er på udkig efter sommerhus i området, er det derfor en god idé at være opmærksom på, hvornår huset sidst er renoveret.

Moderne sommerhuse i Klegod

Det er dog langt fra alle områdets sommerhuse, der har så mange år på bagen, og langt de fleste af dem der har, tilbyder moderne komfort. I området findes der flere store sommerhuse, der er udstyret med alt fra swimmingpool til sauna. Disse huse tilbyder mange kvadratmeter både indendørs og udendørs, og gør sig altid godt som ramme for en familieferie.

Sidst bedømt Populære sommerhuse Vores mest populære sommerhuse i Klegod
  • LA49
    • 6 Pers
    • 66 m²
    • Hav 400 m
    fra 2.744 kr.
  • OU30
    • 6 Pers
    • 110 m²
    • Hav 750 m
    fra 5.129 kr.
  • VS78
    • 6 Pers
    • 70 m²
    • Hav 950 m
    fra 2.140 kr.
  • XA28
    • 6 Pers
    • 105 m²
    • Hav 1.200 m
    fra 3.132 kr.
  • VL00
    • 6 Pers
    • 100 m²
    • Hav 450 m
    fra 4.564 kr.
  • PY86
    • 6 Pers
    • 81 m²
    • Hav 400 m
    fra 2.150 kr.

Besøg Lyngvig Fyr

Mellem Klegod og feriebyen Hvide Sande ligger det smukke Lyngvig Fyr, der er et af Danmarks allersmukkeste fyrtårne. Fyret er det yngste på den danske vestkyst og en ganske velbesøgt attraktion. Fyret, der blev landskendt i tv-serien Hvide Sande, bruges ikke længere i sin oprindelige funktion, men tilbyder sine besøgende en helt fantastisk udsigt.

Ved foden af Lyngvig Fyr ligger den gamle fyrmestergård, der nu er omdannet til en lille butik og café.

Shopping i Klegod

Du skal ikke forvente de helt store shoppingoplevelser i Klegod. Der ligger nemlig ikke nogen egentlig by i forbindelse med Klegod, så udover nogle enkelte gårde er her ikke andet end sommerhuse.

I sommersæsonen åbner Hvide Sande Bageri dog et brødudsalg, hvor du har mulighed for at købe brød i formiddagstimerne. I højsæsonen har du også mulighed for at shoppe i områdets sport outlet. Her er det i øvrigt også muligt at leje cykler.

Nyd ferien på cykel i Klegod

Området omkring Klegod er oplagt til cykelture. Der findes i området flere gode cykelstier til blandt andet Bjerregård, Søndervig og Ringkøbing.

Vestkystrutens 4. etape, der strækker sig fra Henne Strand til Hvide Sande er også en mulighed, hvis du ønsker at tilbagelægge en længere distance på cykel. Ruten går gennem mange af de naturskønne områder, der kendetegner Holmsland Klit.

På cykel til Ringkøbing

Tager du cyklen mod Ringkøbing er ruten over Bagges Dæmning meget seværdig. Den 1,6 km lange dæmning forbinder Holmsland Klit vest for Ringkøbing Fjord med Holmsland, der ligger øst for fjorden. På Holmsland ligger Ringkøbing, som er fyldt med gode shoppingmuligheder, hyggelig havnestemning og flere forskellige spisesteder, hvor du kan få fyldt depoterne op inden turen atter går mod Klegod.

Klegod Fiskesø

Har du lejet sommerhus i området har du også mulighed for gøre en god fangst ved Klegod Fiskesø. Ved de to fiskesøer kan der fiskes efter regnbueørreder, og ved søerne findes der både borde, bænke, en overdækket terrasse, grill og legeplads. Ved søerne er der endvidere læskure samt toilet- og rensefaciliteter.

Sidst bedømt Populære sommerhuse Vores mest populære sommerhuse i Klegod
  • UT22
    • 8 Pers
    • 120 m²
    • Hav 1.100 m
    fra 3.220 kr.
  • PY56
    • 8 Pers
    • 116 m²
    • Hav 1.050 m
    fra 3.549 kr.
  • XH81
    • 6 Pers
    • 65 m²
    • Hav 1.050 m
    fra 2.047 kr.
  • DK93
    • 8 Pers
    • 107 m²
    • Hav 400 m
    fra 3.203 kr.
  • PY86
    • 6 Pers
    • 81 m²
    • Hav 400 m
    fra 2.150 kr.
  • IO62
    • 6 Pers
    • 81 m²
    • Hav 550 m
    fra 2.158 kr.

Kathrin von Maltzahn
Seit mehr als 40 Jahren liebe ich die dänische Gemütlichkeit, die wunderbare Natur und die herrlichen Küsten! In meinem Reiseführer Dänemark für Einsteiger verrate ich euch mehr über Klegod und die Erlebnisse in den benachbarten Regionen.

Kundenmeinung zu Klegod: 4,5/5 (308 Bewertungen)
til toppen