Fjand - sommerhuse ved Vesterhavet og Nissum Fjord
I rolige og naturskønne omgivelser ligger sommerhusene i Fjand spredt mellem Vesterhavet og Nissum Fjord. Det er også muligt at leje sommerhuse i Bjerghuse og i Sdr. Fjand, hvor sommerhusene ligger ned til Nissum Fjord eller i Thorsminde, hvor havet og fjorden mødes.
Lej sommerhus i Bjerghuse - tæt på Fjand
Landsbyen Bjerghuse danner rammen for et af de ældste sommerhusområder [a]på den jyske vestkyst. Landsbyen ligger en smule nord for Fjand, og de gamle træsommerhuse er med til at skabe en helt særlig stemning. Disse sommerhuse er noget mindre end de moderne sommerhuse, der også ligger ved vestkysten, men hvad de ikke har i størrelse, giver de i hygge og sjæl.
Sandstrand og klitter
Du kommer til den skønne sandstrand ved Bjerghuse gennem klitterne, hvor en rebstige hjælper dig det sidste stykke.
Syd for Fjand på Spidsborgvej tilbydes ferie- og badegæster en forholdsvis nem adgang til stranden. På den store parkeringsplads, der ligger i forbindelse med stranden er der toiletfaciliteter med både almindeligt og handicaptoilet.
Vandreture i Husby Klitplantage
Den skønne natur, der omgiver Bjerghuse og Fjand, er oplagt som udflugtsmål på din ferie. Ad Spidsborgvej kan du komme til Husby Klitplantage, hvor du blandt andet kan besøge Danmarks vestligste bøgelund. Naturen i Klitheden er meget divers, hvor både hedelandskab med klitter, fyr- og granskov samt løvskov er repræsenteret.
Nr. Fjand og Nørhede - ferie ved Nissum Fjord
De fleste udlejningssommerhuse i Fjand ligger øst for Bjerghuse, hvoraf mange ligger ned til Nissum Fjord i Nr. Fjand. I den sydlige del af Nissum Fjord ligger den ubeboede Fjandø, der er udlagt som fuglereservat, hvorfor færdsel på øen ikke er tilladt i sommermånederne. ### Fjandø Overfor Fjandø ligger den lille jollehavn Fjandø Havn. Længere mod syd ligger Helmklink Havn, der er den største fjordhavn ved Nissum Fjord. Ved havnen ligger en stor legeplads, og det er muligt at nyde sin medbragte mad ved områdets borde og bænke. Begge havne er en del af Naturpark Nissum Fjord, der blandt meget andet byder på flere forskellige vandreture.
Nørhede
Det mindre sommerhusområde Nørhede ligger ved Sandholm Havn ved den sydlige del af Nissum Fjord. I dette område af Naturpark Nissum Fjord er der gode bademuligheder, da vandet her er lavt og havbunden fast. Ved Sandholm Havn er der bænke og en legeplads.
Øst for Sandholm Havn ligger Felsted Kog Havn, der også er en jollehavn. Ved denne havn har du mulighed for at betragte fjordens fugle fra et fugletårn.
Shopping i området
Har du behov for at gøre småindkøb, er det muligt hos Nissum Fjord Camping, hvor du i øvrigt også kan leje cykler.
Fjand Gårdbutik
En rigtig hyggelig ferieoplevelse i venter hos Fjand Gårdbutik, der ligger i Nr. Fjand. Butikken har et sortiment, der spænder over en variation af delikatesser, forskellig brugskunst, tøj, accessories og artikler til personlig pleje.
I gårdens tidligere stald ligger caféen Wejste Hus, hvor du kan nyde lækkert hjemmebag eller en let frokost. Fjand Gårdbutik har åbent alle dage i sommerferien. I den øvrige del af året har gårdbutikken skiftende åbningstider.
Nr. Nissum Håndbryg
Sydøst for Fjand i den lille landsby Nr. Nissum kan du få en smagfuld ferieoplevelse hos nN. Nissum håndbryg, hvor du kan købe ikke mindre end 12 forskellige øl i gårdbutikken. Butikken holder åbent alle dage undtagen onsdag.
Sommerhusene i Thorsminde
Nord for Bjerghuse og Fjand, på den smalle landtange mellem Vesterhavet og Nissum Fjord, ligger havnebyen Thorsminde med sommerhuse. I kystbyen spiller fiskeriet en stor rolle, og ved havnen er det muligt at bo i sommerhuse med udsigt over byens livsnerve - havet og fjorden.
I fiskens tegn
Området omkring Thorsminde er uanset vejr, vind og årstid yndet af lystfiskere - for her er der mulighed for at fiske i både hav og fjord, og få alt fra sild, makrel, havørred og laks på krogen. Hos Thorsminde Outdoor, der ligger på havnen, kan du købe alt, hvad du behøver til din fisketur.
I byen fejres også både Den Store Sildedag i foråret og Fiskens dag i juni, og i havnens store, røde auktionshal kan du hver lørdag i sommerperioden deltage i fiskeauktion. Hos Nørgård Fisk og Røgeri samt hos Ottomines Fiskebod kan du købe både friske og røgede fisk.
Jernkysten
Kyststrækningen mellem Thyborøn og Thorsminde har gennem tiden været frygtet af søfolk, da havet her er barskt i stormvejr og strømforholdene er svære at beregne. Området har da også været præget af dramatiske skibsforlis, og strækningen kaldes derfor også Jernkysten, da brændingen nemt kunne slå et skib til vrag.
Strandingsmuseet St. George
På Strandingsmuseet St. George, der ligger i Thorsminde, kan du blandt andet dykke ned i det skibsforlis, der juledag 1811 kostede mere end 1.300 mennesker livet, da to engelske orlogsfartøjer forliste i brændingen ud for Thorsminde. På museet er flere vragdele - blandt andet det ene skibs imponerende ror udstillet.
I forbindelse med museet ligger café og restaurant St. George, og hos naboen Café Havglimt er det også muligt at få noget at spise. Foran museet er en legeplads.
Thorsminde Strand
Bagved Strandingsmuseet ligger Thorsminde Strand. Om sommeren er der mellem områdets to moler udspændt flydeliner, der giver en større tryghed for områdets badegæster, ligesom der mellem høfderne er udspændt flydetov. Tæt på stranden er der en parkeringsplads, toiletter, kiosk samt et spisested.
Dødemandsbjergene
Mellem havet og Klitvej syd for Thorsminde finder du i øvrigt monumentet Dødemandsbjergene, der er et mindesmærke for netop dette forlis, ligesom der på Sdr. Nissum Kirkegård er opsat en mindesten for de forliste.
Fra Thorsminde til Fjaltringen
Den skønne strand, der fortsætter helt til Fjaltringen, der ligger omtrent 10 km. nord for Thorsminde, indbyder også til en frisk vandretur. Strækningen er ikke så velbesøgt, så du føler at have stranden stort set for dig selv.
Fjaltring
{= link_to "Sommerhusene i Fjaltringen", "https://www.jacobsens-sommerhuse.dk/search?area=Fjaltring%20-%20Vestjylland }}, der ligger nord for både Thorsminde, Bjerghuse og Fjand, er knap så prangende som du kan opleve andre af vestkystens sommerhuse, til gengæld kan de danne rammen for en budgetvenlig ferie. Sommerhusene ligger her tæt på områdets sandstrand, hvor klitter og stenhøfder byder på mange forskellige aktiviteter.
Høfde Q
Stranden ved Fjaltringen, [b]der kaldes Høfde Q, er et populært samlingssted for surfere, men også lokale og turister besøger gerne stranden. Parkeringspladsen ligger lige ved stranden, hvor der også er en stor handicapvenlig toiletbygning.